Femte dag i Córdoba, Argentina.

Wow hvor er her vildt. Alting er totalt anderledes og jeg mener virkelig anderledes i forhold til det jeg kommer fra. Min hjerne arbejde på højtryk for at følge med i alt det, som sker. Meget af tiden er jeg et stort spørgsmålstegn, men jeg forstår hvad der bliver sagt til mig. For det meste.

Siden sidst er der sket en masse. Jeg er begyndt at arbejde på skolen hvor jeg underviser i engelsk eller kald det hvad I vil. Skoen ligger udenfor centrum godt tyve minutter med bus. Kvarteret er fattigt og ikke et sted man skal færdes om aftenen efter 21. Jeg skal op kl. 06:30 og med bussen 07:20 godt fem minutter fra mit hus. Skolen har en afskallet gul farve, godt dækket af rust. Vinduer er der ikke mange af og af de få, som er til er godt 70% af glassene slået ud. Gulvet er af beton. Både koldt og gråt. Væggene er blevet groft overfaldet af eleverne med tudser og farver, og ligner egentlig mest et godt brugt papir, som burde have været smidt ud for flere år siden. Dørene knirker og kan næsten ikke lukke, da håndtagene er blevet løse og mangler kærtegn fra en skruetrækker. Møbleringen er simpelt, meget simpelt med skolebænke af jern, som står tilhærdigt i de små klasselokaler. Tavlerne er nedslidte efter mange års brug og i stedet for almindelig tryk-ned-og-skyl-ud toilet er der de gode gamle træk-i-et-håndtag toilet.
Skolen er bygget i to etager hvor den nederste huser de yngre elever fra 13 til 16 årlige og læreværelset. Den er samtidig også udstyret med nogle gamle højtalere, som jeg kommer tilbage til. Den øverste etage huser de ældste elever, som er fra 16-20. Her er tutorenes kontoret og hurtigt er jeg blevet gode venner med disse søde voksne mennesker, som hjælper mig med at finde rundt.

Skolens elever er hårdt belastede. Deres familieliv fungere ikke og ofte bliver de overset, slået eller misbrugt. Super hårde vilkår. Lærerne prøver ihærdigt at få styr på klasserne, som har mellem 25 og 30 elever i hver. Dette lykkes sjældent og timerne er et stort kaos. Pænt står jeg på sidelinjen og kigger på velvidende om at jeg ingenting kan gøre for at mindske larmen. Flere gange kigger lærerne opgivende hen på mig og siger dæmpet at jeg skal være glad for at jeg gik i skole i Danmark og at hun ville elsket at undervise der.
Skolesystemet er uorganiseret og ustruktureret. Ofte møder lærerne ikke op til undervisning eller kommet for sent. Jeg har hørt tale om at de kan finde på at gå fra undervisningen.

Jeg møder ind til time kl. 07:45 hvor eleverne skal stille op i rækker, piger og drenge adskilt. Lærerne prøver ihærdigt at få eleverne på plads og når alle er på plads spilles der over de gamle højtalere en form for march. Flere gange bliver ordet bandera nævnt og efter tre år med spansk ved jeg at det betyder flag. Melodien er meget gammel og minder mig mest om en march fra nazityskland. Læreren fortalte mig senere at sangen handler om stolthed over sit land og at flaget skal hejses højt. Når marchen er færdig går en mandlig lære op og siger godmorgen og de elever, som har været urolige under morgensangen bliver placeret midt på gulvet til offentlig skue og skal være der i et stykke tid. Børnene oplever ofte denne situation, som en joke og griner og gør nar af læreren.

Derefter går læreren og jeg op til klassen. Nogle elever er allerede på plads, men sidder med telefonerne fremme og høre musik. Andre reder hår og ser sig selv i et medbragt spejl. Ingen af eleverne ænser at læreren kommer ind. Væltende ind kommer der flere elever, som finder en plads. Ofte er der ikke stole nok og eleverne må ind i andre klasser for at lede. Læreren fører protokol, men uden at råbe eleverne op ved navn, da hun ved at de ikke vil svare grundet støjen.

Da jeg kun har været på skolen i to dage ved jeg ikke præcist hvordan en “normal” dag er, for indtil videre har jeg skulle præsentere mig selv i hver time. Eleverne er meget nysgerrige og vil gerne vide rigtig mange ting. Oftest når jeg træder ind i klasselokaler stiger støjniveuet og læreren kigger næsten undskyldende hen på mig. Hun har godt sagt at de siger ting om mig og at det er rigtig godt at jeg end ikke er flydende og forstår dem. Ikke at de siger noget ondt om mig, slet ikke, men som min rare lærer sagde: “They would like to date you and they find you very attractive”
Min funktion, som hjælpelærer er at tage eleverne med ud på gangen og læse med dem. Oftest på enmandshånd eller tomandshånd. De er rigtig søde alle sammen og vil rigtig gerne gøre et godt indtryk og vise at de faktisk kan. Desværre er deres niveau så lavt og ofte ser de op på mig spørgende, men så begynder jeg på mit spanske og så går det lidt bedre. Man må møde dem på halvvejen. Jeg skal altid tale højt og tydeligt, samt helst tale langsomt og bruge mine hænder, til at demonstrere hvad jeg siger. Jeg skriver meget på tavlen og oversætter simple ord til spansk så jeg er sikker på at de forstår mig.

Torsdag var jeg til sammenkomst med Projects Abroad. Her møder alle frivillige op hvi man har lyst og laver noget sammen. I denne omgang stod den på bowling. Det var rart at møde nogle mennesker, som er i samme situation som en selv. Mange af dem skal være her i tre måneder, ligesom mig. Vi havde det enormt sjovt og allerede om lørdagen tog vi på tur. Vi tog ud til en lille by godt tre timer fra Córdoba ved navn La Cumbre. Her red vi på heste og gik i bjergene. Vi boede på et crappy motel og for at give jer et indtryk af hvor dårligt det var så lå der en død rotte i swimmingpoolen. Om aftenen besluttede vi og for selv at lave mad, men det endte med at vi gik ud og spiste efter at have smidt 3 kilo dårligt pasta ud. Senere gik vi i byen og endte op på byens eneste diskotek og som de eneste på hele klubben. Totalt til grin, men jeg har aldrig fået så gode shots. De hedder “toc toc” og jeg aner ikke hvad der i, men de var gode. Søndag tog vi ud på et af Projects Abroads andre projekter hvor de passer aber og andre eksotiske dyr. Dyrene er blevet holdt som kæledyr, men tilsidst er de blevet afleveret her grundet vild adfærd. Vi så mange aber, gede og andre sjove dyr. Efter dette tog vi hjem i en gammel bus, som brød sammen allerede efter 20 minutter. Der kom heldigvis en anden bus og tog os hjem. Kom sent hjem, gik i bad, spiste mad og sov.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s