Alt for mange ting på rigtig kort tid!

Okay okay okay her er fortsat fantastisk. Jeg ved at jeg bliver ved med at fortælle jer det, men her er så fedt. Så mange vilde ting og det hele sker så hurtigt at jeg ikke kan følge med. Jeg er stad…

ig træt hele tiden og sover meget, hvilket skræmmer min mama, Inés. I sidste uge kom hun ind på mit værelse og spurgte mig om jeg var ked af at være her? Jeg prøvede på mit skraldespansk at forklare hende at et nyt sprog og nye oplevelser er hårdt for krop og sjæl. Hun er så sød.
Her er en gennemgang af ugen: Mandag var en stram dag. At stå op kl. 06:00 er aldrig rart og specielt ikke efter en festlig weekend. Spiste min morgen mad og så afsted mod skolen. Måske har jeg nævnt det tidligere, men her har de ingen busplaner til stor frustration for mig. Min bustur til skolen tager ca. 20 minutter og for at jeg skal kunne være der til tiden skal jeg stå ved busstoppet kl. 06:50. AUCH! Ja og ofte kommer jeg 30 minutter for tidligt og andre gange for sent. Børnene har accepteret mig og jeg er blevet en del af skolen. Jeg er endnu ikke anonym eller kan gå ubemærket gennem gangene uden at jeg bliver stirret på, men der er sket fremskridt. Jeg bliver ikke stirret på mere, men bliver hilst på. Om morgenen når jeg ankommer står de elever, som jeg skal have i første time, udenfor skolen og venter på mig. Efter at have hilst på dem alle sammen tager en af dem min taske og samlet går vi op til time. Efter timen kommer en af elverne ud med tasken og næste klasse overtager på nøjagtig sammen manér. Det er sødt med et lille entourage. Sådan går hele ugen. Lærerne ryster på hovedet og griner af det.
Børnene er meget forsigtige omkring mig. Jeg er deres nye legetøj, som ikke må gå i stykker. Jeg er helt vilde med børnene og de er så søde. Stadig bliver jeg filmet og får taget billeder sammen med børnene. Forleden kom en af de små piger ind og spurgte mig om jeg ikke godt ville komme udenfor og møde hendes forældre. Jeg troede at det var en almindelig procedure for i Danmark vil forældrene gerne hilse på børnenes lærere.  Udenfor stod pigens far og to brødre. Da jeg trådte udenfor og ville hilse på dem faldt deres kæbe ned på hagen. De sagde intet til mig og på vej ind i klasselokalet spurgte jeg pigen om hvorfor de ikke sagde noget. Hun kiggede på mig som om jeg var dum og svarede som om alt var normalt at de kom altså kun for at se mig!!!!! Nårh ja det er jo helt normalt🙂
Senere skulle jeg hjem til Qica, min roommate fra Italien, for dette var hendes sidste dag i Argentina. Vi drak kaffe og så pakkede hun det sidste. Det var trist at hun skulle hjem og resten af ugen ville jeg være enebarn, da min anden roomate Maddie var i Bolovien.
Tirsdag var det igen tidligt op og i skole. Af en eller anden årsag stod min morgenmad ikke klar, jeg ved at det lyder forkælet, men Inés vil ikke have at vi piller i køkkenet. Jeg måtte derfor tage sulten i skole og jeg havde timer indtil kl. 14. En af min elever så at jeg var sultenog ville gerne følge mig over til kiosken. Han samlede hurtigt en flok drenge og sammen gik vi til skolens hovedindgang. Her fik jeg af vide at jeg skulle vente med nogle af drengene, men resten af dem gik over til kiosken og tjekkede. Efter at alt var godkendt fik jeg lov til at gå derover og købe mad. Ja de passer fint på mig og det var i overkanten at jeg skulle følges derover, men det er tanken der tæller.
Vejret var forfærdeligt. Efter at det næsten havde været 35 grader faldt temperaturen. Det regnede og når det regner her så regner det virkelig. Alle gader var oversvømmede og busserne kunne ikke køre grundet vandmasserne. Jeg måtte tage en taxa på arbejde og da jeg skulle ud derfra væltede vandet ind. Jeg var våd helt op til knæene. Skolen var oversvømmes med vand og alle børnene var drivvåde. Alle klasser skulle undervises på anden sal. Hele gangen var fyldt med elever. Det var et stort hyggeligt kaos. Der hang jakker og sko til tørre alle steder og overalt lød der nys og host. Vi drak te og snakkede en hel del. Det gik ikke at undervise. Udover regnen både haglede og tordnede det. Det var voldsomt og lidt skræmmende.
Om eftermiddagen flyttede jeg ind på mit nye værelse. Indtil da boede jeg alene i en isoleret del af huset. Jeg flyttede min ikke-udpakkede kuffert og lagde mine ting på plads. Her blev rigtig hyggeligt med både medbragte billeder, blade og mine ting på hylderne. Jeg følte mig mere hjemme og integreret i mit hus. Jeg var endelig flyttet ind.
Onsdag sov jeg længe da mine første timer var aflyst. Emma, min søster, havde fødselsdag dagen efter og det var svært ikke at skulle være en del af hendes sidste fødselsdag, som barn. Før jeg tog afsted havde jeg bestilt en sølvhalskæde med hendes navn og skrevet et kort til hende. Kortet skulle hun have om morgenen og deri der lå en kvittering, som henviste hende til butikken hvor hun skulle hente hendes gave. Der stod intet om hvad gaven var så det ville være en overraskelse. Samtidig fik jeg mine elever til at optræde for hende. De sang og ønskede hende tillykke med fødselsdagen på spansk. Jeg skypede med søsteren om aftenen og hun lød godt tilfreds hvilket jeg blev rigtig lettet og glad for at høre. Jeg er måske tilgivet for mit fravær.
Ugen igennem havde hele landet været totalt opslugt af fest, da der om fredagen blev fejret forårets kommen. Der blev lavet pynt alle steder og specielle retter blev solgt alle steder. Projects Abroad skulle torsdag aften have holdt en grilfest, men grundet dårligt vejr blev festen flyttet til næste uge. På skolerne blev der hele torsdagen holdt idrætsdag/festdag og alle eleverne var klædt ud.
Jeg spiste frokost med nogle af pigerne i det store shopping center og igen her blev der taget billeder af os. Jeg behøvede nye sko, da mine converse blev ødelagt af al den regn om tirsdagen og da alt er billigt hernede blev det da til en lækker Adidas trøje og sorte converse sko. Vi fandt en biograf og besluttede os for at tage i biografen i næste uge. Om aftenen tog vi byen. Vi endte op på en lokal bar. Udefra lignede det ikke et sted hvor mennesker var velkomne, men indenfor var det så hyggeligt. Hyggelige borde, lyskæder, intet tag så man kunne se stjernehimlen, massere af antikke sager og ikke mindst de argentinske mænd. Det er rigtig vigtigt også at opleve de lokale sager😉 Vi fik lækre drinks.
Fredag var stor pakkedag. Først lige en tur til centrum for at købe vand, fylde penge på buskortet og på den argentinske telefon. Tilbage for at pakke færdigt og så mødtes vi på vores sædvanlige mødested. Om torsdagen havde jeg og to piger fundet stedet vi skulle spise aftensmad og restauranten var himlen. Kæmpe buffet med alt hvad du kan ønske. Frisk pasta, frugt, grøntsager, salater, kødretter, sushi, brød og en gril med det bedste argentinske kød plus kæmpe dessert bord. For kun 70 pesos, ca. 75 kr, spiste jeg mig mæt. Billigt og rart og der vil vi bestemt gå igen. Bussen gik kl. 23:00. Vi kørte hele natten og om morgenen var vi i Mendoza. Denne provins er vinhimlen. Her produceres det meste vin og med udsigt over Antes bjergene er stedet mekka for vinelskere. Vi tjekkede ind på et billigt motel, hvor vi endte op med at dele værelse med fyr fra Irland. Han var meget fuld og drak to-dage-gammelt vin. Vi skyndte og ud for at spise frokost og besluttede os for at tage på vinsmagning. Vi kørte med det lokale turistfirma og første stop var hos et lille firma, som producerede olivenolie. Vi så hele processen og fik lov at smage på de lækre sager. Det var så sindssygt lækkert. Hvis i tror at i kender olivenolie så tro om igen. Disse olier kunne ikke købes i butikkerne, så eksklusive var de og jeg gik ikke hjem tomhændet.
Derefter kørte vi ud til to vingårde. Første sted hed Florio og det var så lækkert. Vinene var søde og delikate. Vi fik nok fem gode glas og meget glade gik vi videre. Næste sted var et meget eksklusivt sted, men vinene her var meget stærke rødvine og faldt ikke i god smag hos mange af os. Efter fem glas var vi ekstra glade og vi tog ud og spiste lækker argentinsk mad.
Næste morgen skulle vi tidligt op, da vi skulle på tur op i bjergene. Kl. 07:30 blev vi hentet i en lille bus og begyndte vores 12-timers lange tur. Udsigten var fantastisk. Bjergenes farver var så forskellige og sammensætningen gjorde det fantastisk at se på. Vi havde syv stops og vi så alt fra en meget stor sø til bygninger fra inkaerne. Helt fantastisk. Vi tog rigtig mange billeder af alle disse smukke steder. Naturen er som intet jeg har set før. Utrolig smukt og elegant skyder bjergene op, næsten majestæteligt. Der lever næsten ingen dyr deroppe, kun fugle, men heldigvis var de ikke glade for mennesker. JO højere op i bjergene vi kom desto barskere blev naturen. Der kom sne, is og kulde. Vi tappede vand fra bjergene og det smagte så rent. Vi var kun tre kilometer fra den chilenske grænse og blev stoppet flere gange hvor vi skulle vise legitimation. Det var meget trættende og hele vejen hjem sov vi.
Da vi kom tilbage tog vi på cafe og sad der indtil bussen gik kl. 22:00. Det var en lang og kold bustur hjem og da vi nåede Córdoba tog jeg direkte hjem, gik i bad og lagde mig i min seng.
Det var så min uge og den var lækker. Skriv meget gerne til mig hvis i har spørgsmål eller bare vil sige hej. Det er rigtig rart at høre dansk og høre fra jer derhjemme. Håber at alle har det godt ♥
Møs fra Argentina

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s