Hej alle søde venner derhjemme ♥

 Først så undskylder jeg for manglende opdateringer, men de sidste par uger har været noget blandet. Sidst jeg skrev til jer havde vi været i Mendoza og meget er sket siden. Jeg arbejder på skolen. Jeg vil absolut ikke sige at jeg er over anstrengt. Mange undervisningsdage bliver aflyst grundet møder, sygdom, protester, demonstrationer, mm. Det er frustrerende…
at man så gerne vil arbejde og gøre en indsats, men at det simpelthen er umuligt.
Det er en skam at tænke på børnene, som bliver hjemme fra skolen og ikke lærer noget som helst. Jeg ved godt at børnene er lykkelige over ikke at skulle i skole, men det er så forfærdeligt. Heldigvis så kan lærerne godt lide mig og de mener at jeg har tjek på børnene, så ofte når lærerne er syge tager jeg klassen selv. Det er udfordrende og jeg har fået helt ny respekt for folkeskolelærere. Klasserne er kaos. Børnene høre musik, spiller på deres computere, SMS’er, sætter hår, mm. Alt dette gør de åbenlyst, selvom de ved at det provokerer mig helt vildt.
Jeg har derfor indført regler. Jeg tager alt udstyr, som ikke bliver brugt til skolerelaterede formål. Nogle af eleverne bryder sig slet ikke om mig, men egentlig gør det mig ikke så meget. Vi har gennemgået en masse ting og jeg laver mange sjove lege, som skal motivere dem til at ville lære. Før legene lavede vi en test og resultatet var katastrofalt. Så begyndte vi på legene og de elskede det. Det kræver megen tid og tålmodighed. Derefter lavede vi en slut test og resultatet var markant bedre.
Eleverne selv, så hvor godt det var gået og blev positivt overrasket. Jeg håber at de har mod på at arbejde hårdere i skolen, men jeg tvivler stærkt. Jeg er vild med at undervise. Det er rigtig sjovt og et givende arbejde. Men der er også en bagside ved det. Jeg arbejder på en offentlig skole i et slumkvarter. Skolen er et vrag og alt udstyr er noget man i Danmark brugte dengang jeg begyndte i 1. Klasse. Mange af lærerne hader deres job og siger det gerne direkte til eleverne. Jeg snakkede med en af engelsklærerne om hvad bliver børnene her efter de færdiggør skolen?
Det skal lige siges, at vi havde leget en leg i timen før, hvor man skulle fortælle ens største drømme og karriereønske. Svarene var brillante. En skulle have en stor familie og være advokat. En anden ville flytte til USA og blive journalist. En tredje ville finde sig en modelkæreste og blive den næste Hugh Hefner. Læreren svarede at ingen af børnene her får en uddannelse. Pigerne bliver mødre og står i små kiosker, som sælger brød og chips, mens drengene tager det arbejde de kan få for at forsørge deres familie!!!!!
Det løb mig koldt ned af ryggen. Forfærdeligt at sådan noget sker. Pludselig sætter jeg meget mere pris på det danske uddannelsessystem og hvor vigtigt det er at få en uddannelse. Børnene har intet ønske om at lære. De aflevere ikke opgaver, laver ikke lektier, kommer for sent og laver alt andet en skolerelaterede ting i timerne. En af eleverne fortalte mig at han vidste godt at det var forkert af ham ikke at lytte efter i timerne, men hvad var det lige at han skulle bruge en uddannelse til? Han kunne ikke komme på universitetet. Hvem var det lige som skulle betale for det? Hans forældre? Han skulle hurtigt ud og find et arbejde så han kunne hjælpe sine forældre med at forsørge familien.
Jeg spurgte drengen om hvad så med pigerne der bliver gravide. Er det normalt? Ham svarede at det var det bestemt. Nu på skolen var det tre piger, som var gravide og en som lige havde født. Alle pigerne er 15 år eller under. Naivt, utrolig naivt, spurgte jeg drengen om hvorfor at de valgte at få barnet? Han kiggede underligt på mig og svarede at abort er imod Guds vilje og er strengt forbudt i landet. Der findes dog ulovlig aborter, men der dør mange af pigerne fordi det er under kummerlige forhold.
Den dag havde jeg det rigtig skidt, da jeg kom hjem fra skolen. Jeg har været utrolig glad for at arbejde på I.P.E.M Don Bosco 39. Jeg har min sidste dag imorgen, mandag, og det er trist at jeg allerede skal skifte arbejde. Børnene har givet mig utrolig meget og jeg håber sådan at jeg har gjort deres skoledage en smule bedre. Det har været en fuldstændig fantastisk oplevelse, som vil blive husket for altid.
Når jeg har fri laver jeg mange forskellige ting. Ofte kan i finde mig på taget hvor jeg arbejder hårdt på at blive brun, jeg drikker kaffe med de andre frivillige, tager i biografen, tager spansktimer, forbereder undervisning, mm. Jeg har rigtig travlt med at hygge mig. Vi går i byen i weekenderne. Det er meget anderledes end i Danmark. Først mødes vi kl. 22 og går ud og får lidt mad. Efter tre timers spisning går vi videre til en bar og derefter rammer vi klubberne omkring kl. 2. Der spilles kun latinomusik. Alle sange og jeg mener virkelig alle sange bliver lavet om til latino. Alt fra Adele til Gangnam Style. Det er ofte forfærdeligt, men utrolig underholdende.
Vi danser en hel del og danser meget med de argentinske mænd. Her danser alle mænd og vi danser både salsa, rumba og en smule tango. Det er så sjovt og så nyt. Folk her er meget åbne og tager bare en i hånden og så danser man. Desværre har de opfattelsen af at det er i orden efter tre minutters dans at stikke tungen ned i halsen på en, hvilket ikke er specielt lækkert.
Og nej det er ikke de lækre latino mænd man ser på tv, men jeg vil nu fortælle jer hvad I har at arbejde med. Små, fede, fedtede, tand-manglende, uhygiejniske mænd. Nogle gange kan man være heldig, men det er sjældent. De er nu meget søde, men jeg savner høje mennesker, som kan sige andet end: Will you marry? I love you!
Nogle venner og jeg har været ude og rejse. Vi tog til Iguazu, som er en af de smukke national parker i landet. Efter 22 timers bustur ankom vi til megen sol og varme. Helt fantastisk. Iguazu er mest kendt for deres vandfald, som er noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. Jeg fik min taske stjålet. Heldigvis var det intet “vigtigt” i den, men det var stadig utrolig trist. Det har jeg ikke lyst til at tænke mere over, da jeg bliver rasende. Ellers er her ikke sket så meget. Jeg har det godt og nyder at være her. Det er hårdt at tænke på at jeg rejser videre om 6 uger. I må stadig meget gerne stille spørgsmål eller skrive til mig. Jeg nyder at få updates fra det danske og høre hvordan alle har det.🙂 Mange kram fra mig. (Og jeg skal undskylde for stavefejl, men det er utrolig sent og min iPad vælger ofte at “rette” ord. Så det må I lige bære over med ♥ )

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s