Første update fra Kenya!

Efter en lang rejse, på næsten 2,5 dage ankom jeg til Nairobi sent fredag aften. Efter en lang nat i et gæstehus tog vi mod Nakuru hvor jeg skal bo. Turen var lang og det var så svært at holde humøret oppe. Men jeg kom frem og mødte de søde mennesker på kontoret og fik lidt Info om landet. Efter mødet kom jeg hjem til min husmor, som er så fantastisk….

Hun er præcis, som jeg havde forestillet mig. Så velkommen og rar. Et par timer efter kom min søde roommate og det var så rart endelig at møde hende.
 
Søndag gik med at få set byen og pakket ud. Fik sovet lidt af mit jetlag væk og hyggede mig derhjemme. Mandag var den store dag!!! Første dag på arbejdet. Jeg blev hentet af min chef, som kører i en kæmpe bil og har en iPhone 5, hvilket er meget usædvanligt hernede. Men jeg kom til mit hospital og mødte mine søde kollegaer.
 
På min første dag fik jeg lov at se med på en masse ting, redde senge, snakke med de gravide og det var fantastisk. Dagen efter fik jeg lov at gøre en kvinde klar til hendes kejsersnit og gav massere af kram. Det var rigtig sjovt og skræmmende at se hvor mange smerter kvinder faktisk har når de skal føde.
 
Onsdag var her nationaldag og der tullede vi bare rundt i byen og købte nogle småting. Man er aldrig alene eller kan skjule sig, for du er så anderledes. End ikke med et tørklæde. Indbyggerne kalder dig “muzungu”, som betyder hvid mand. Det er ikke racistisk, men det er bare sådan det er.
 
Hernede er man meget venlig og smiler hele tiden. Men der er nogle få, som er meget nærgående. F.eks. da jeg tirsdag morgen skulle på arbejde var der en, som var så ivrig efter at snakke med mig at han tog meget hårdt fat om mit håndled og jeg måtte hive virkelig hårdt til for at han gav slip. Lidt skræmmende, men der kan ske langt værre.
 
Når vi handler på markedet, snyder ejerne os med overpriser af en helt anden verden. Det er sjovt at forhandle om priser, men ikke på en skide appelsin. Men det er en oplevelse.
 
Idag på arbejde fik jeg lov til ar være med på mit første kejsersnit og det var noget af det største jeg nogensinde har oplevet. Jeg fik lov at bære det lille barn hen til sygeplejersken, som ventede. Det var så vildt. Og så den kvinde jeg hjalp om tirsdagen har inviteret mig hjem til hende, som tak for min hjælp. Helt fantastisk.
 
Jeg har det godt, men har hjemve og føler at jeg snart ikke kan tage imod flere nye indtryk. Så heldigvis har min søde mor ordnet at jeg må komme hjem to uger før tid og jeg er så lykkelig. Kun 40 dage til at jeg kan kramme og se mine søde venner og familie. Og Loui selvfølgelig ♥ Lige nu er vi snart på vej hjem efter jeg har været på posthuset og sendt julekort, så jeg håber at de når frem. Pas godt på jer selv og så ses vi meget snart🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s